Et dristigt pudedesign – som befinder sig et sted mellem mainstream og rent unika. Susanne Schjerning har siden 2003 haft stor succes med sine spændende puder.
Processen som leder til de karakteristiske tredelte puder, er i sig selv en slags sampling af materiale og indtryk, som smelter sammen til et anderledes og skønt miks af mønstre, med dristige farvekombinationer og skøre tryk.
Kærligheden til gamle tekstiler inspirerede Susanne Schjerning til at skabe den første pude i 2000. I dag producerer Design by Susanne Schjerning puder i små eksklusive serier. Puderne fremstilles i Danmark af kvalitetstekstil, som importeres fra udvalgte producenter i Europa.
Susanne Schjerning er uddannet som tekstildesigner fra Danmarks Designskole i 1999. |